I 1661 forærede kongen Roskilde len til Københavns by og magistrat som tak for

indsatsen under svenskekrigene. Gaven skulle administreres fra Bistrup ladegård og

omfattede bl.a. 4 gårde og 5 huse i Vindinge på i alt godt 30 tdr. hartkorn. En af de 4

gårde var den senere ”Hørkærgaard”, som dengang lå på østsiden af Kærvej lidt nord

for kæret og havde det gamle matrikelnummer 10.

2. Fæsterne på gården før landboreformerne

1. Ca. 1672-1705: Peder Hansen

Den ældste, kendte fæster på gården hed Peder Hansen og var født i Kamstrup 1651

som søn af Hans Ibsen og Anna Hansdatter. Vi kender ikke omstændighederne bag

hans overtagelse af fæstet, men det må være sket omkring 1672, hvor han var gift med

Sidse Olufsdatter/Olsdatter, datter af husmand Ole Pedersen i Vindinge. I 1673 fik de

datteren Maren, der døde som 2-årig. 1677 fik de Oluf, opkaldt efter morfaderen, og

1683 Hans, opkaldt efter farfaderen. Mette, født 1687, døde 1688, hvorefter en pige,

født kort efter, blev døbt Mette. De følgende børn, født 1692, 1694, 1695 og 1698,

døde alle i vuggen. Selv døde Peder Hansen den 31.3. 1705 og blev begravet den 31.

marts.

1705-1725: Søren Hansen
Den 12.5. samme år fik Søren Hansen fra Reerslev gården i fæste og giftede sig med den hårdt prøvede enke, Sidse Olsdatter. Gården var da på 5 tdr., 2 skæpper, 2 fjerdingkar hartkorn. Som følge af krigene mod svenskerne og flere pestepidemier var der på den tid mange ødegårde og stor mangel på fæstebønder. Det er nok 1 forklaringen på, at Søren Hansen fik endnu en gård i fæste på 4 tdr., 7 skpr., 1 1/3 fjdk., så han sad på tilsammen 10 tdr., 1 sk. og 3 1/3 fjdk. hartkorn.I efteråret 1720 døde Sidse Olsdatter. På skiftet efter hende den 31.10. optrådte hendes sønner af første ægteskab, den 43-årige Oluf/Ole Pedersen, husmand i Vindinge, og den 37-årige Hans Pedersen, soldat ved grenader-regimentet i Frederik 5.s landmilits. En grenader var en høj, langlemmet soldat, der kunne kaste langt med en håndgranat. Han har sandsynligvis gjort tjeneste i Nordtyskland ligesom ”Jeppe på Bjerget” (1722), der gjorde tjeneste dér i 10 år sammen med Jacob Skomager. Militsen krævede en bondesoldat for hver 20 tdr. hartkorn. Hans kunne dog sammen med resten af befolkningen glæde sig over, at der tidligere samme år (1720) var sluttet fred mellem landene efter næsten 100 års krige.
Endelig optrådte en datter, Ane Pedersdatter, gift med boelsmand Jens Nielsen, Kildebrønde, og deres søster, Mette Pedersdatter.
I 1725 kunne Søren Hansen ikke længere klare sine fæsteforpligtelser og blev fradømt gården.